Glam Gang

The Sound Of The 70´s

Glam Gang spiller glam og glitterrock fra det farverige årti, 1970’erne. Guld, sølv, satin, velour, plateaustøvler og makeup er på plads til lyden af sikre hits fra navne som Slade, Sweet, Suzi Quatro over 10cc, ABBA og Queen til Thin Lizzy.

Med Glam Gang på scenen er det som at være til rockkoncert for 30 år siden. Samtidig formår bandet at sprede en stemning af uhøjtidelig fest, hvis succes kan måles på det altid fyldte dansegulv. Også blandt de aldersgrupper, som ikke engang var født, da Marc Bolan gik i kjole.