I 2019 tager Anders Blichfeldt på turne i hele Danmark med sit nye soloshow ‘Vejen videre’. Anders har siden 2010 opdyrket ‘en mand og en guitar’- genren, ved siden af Big Fat Snake med stor succes, og har spillet mere end 100 solokoncerter. Senest i 2016 med Docteur Bob turnéen.
Big Fat Snake turnerer ikke mere fra 2019, så Anders har besluttet at give solokarrieren fuld opmærksomhed. ‘Vejen videre’ er første skridt på vej mod nye eventyr.
Der bliver grinet, sunget med, og fældet en lille tåre blandt publikum når Anders Blichfeldt optræder. Det er humoristisk, nærværende, og super musikalsk. Vi får historierne bag de store Big Fat Snake hits, vi hører om mødet med Elvis’ band, om venskab og svigt, om at være far til 4 og være gift i over 30 år, om stalkere, om livet på landevejen, og om at nå en alder hvor man pludselig er TV vært på TV2 Charlie, og stadig har mod på nye eventyr.
Se Anders Blichfeldt her: